Vi servicerer og sikrer faciliteter og events.
Hvis du kunne tænke dig at arbejde med service, inden- og udendørs vedligeholdelse og overvågning af bygninger og tekniske anlæg, så er indgangen Bygnings- og brugerservice noget for dig.
På grundforløbet vil du lære om sikkerhed og om at kunne arbejde miljøbevidst. Du vil også lære at kommunikere med de kunder, brugere, borgere og andre faggrupper, som du vil møde i løbet af en arbejdsdag. I denne indgang kan du tage grundforløbet til Serviceassistenten.
Undervisningen
Et grundforløb på CPH WEST Bygnings- og brugerservice er en anderledes måde at gå i skole. Du arbejder i par/grupper eller alene med praktiske projekter, hvor lærerne vejleder dig. Det betyder, at det ikke er hele holdet, der laver det samme som dig. Du har selv indflydelse på, hvad du arbejder med, fordi du får mulighed for at vælge mellem forskellige kurser, fag og projekter. Der skal selvfølgelig være et formål med det, du vælger at fordybe dig i.
Den teoretiske del af uddannelsen gennemføres som kurser. Kurserne hænger tæt sammen med dit praktiske arbejde. Derfor hjælper vi dig med at udarbejde en personlig uddannelsesplan. På grundforløbet lærer du desuden at begå dig på et værksted. Du bliver naturligvis også præsenteret for den branche du uddanner dig til og det udstyr, der arbejdes med. Samtidig kommer du til at lære om sikkerhedsregler og brug af beskyttelsesudstyr.
Serviceassistent
Efter grundforløbet på CPH WEST kan du fortsætte på hovedforløbet Serviceasssistent, dog på en anden teknisk skole. Uddannelsen til serviceassistent er bred. Du lærer de mange forskellige serviceopgaver at kende, som du kommer til at løse i en virksomhed eller på et hospital. Det kan fx være rengøring, kontorhjælp, kantinearbejde eller transport af patienter. Serviceassistent uddannelsen tager 2 år, hvoraf 40 uger foregår på skolen.
Med grundforløbet på Bygnings- og brugerservice kan du også blive:
Ejendomsservicetekniker ? Sikkerhedsvagt
Erhvervsuddannelse og elitesport:
På CPH WEST har du mulighed for at passe din træning og deltage i turneringer og konkurrencer, samtidig med at du gennemfører en erhvervsuddannelse. Vi har erfaring i at tilrettelægge individuelle uddannelsesforløb, der tilgodeser dine behov. Du skal igennem det samme uddannelsesforløb som andre elever. Det kræver derfor disciplin og effektiv udnyttelse af tiden. Grundforløbets varighed aftales mellem dig og din vejleder. CPH WEST har udarbejdet en særlig brochure, som du kan få hos din vejleder eller downloade via hjemmesiden cphwest.dk.
Sådan kommer du på grundforløbet Bygnings- og brugerservice
Du har gennemført 9. eller 10 klasse. Der er ingen adgangsbegrænsning til grundforløbet Bygnings- og brugerservice.
Hvad koster det?
Undervisningen og materialer er gratis. Uddannelsen berettiger dig til at søge s.u. Du kan finde oplysninger om dette på vores hjemmeside eud.cphwest.dk.
Hvordan søger du:
Du søger gennem din UU-vejleder på din skole eller din ungdomsvejleder i UU, som kan hjælpe dig med udfylde et ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet skal sendes til skolen. Du kan også finde ansøgningsskemaet elektronisk på www.optagelse.dk.
Vil du vide mere:
Du kan få mere at vide om uddannelsen på vejledningskontoret på tlf.: 3388 0000. Vejledningen har åbent mandag ? torsdag fra kl. 12.00 ? 15.00.
Hovedforløb
Efter grundforløbet, som varer 20 uger, kan du starte på hovedforløbet. Hovedforløbet foregår både på skolen og i en virksomhed. Det betyder, at du skal have en uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed. Når du har indgået en uddannelsesaftale, får du elevløn.
Mesterlære
Du har mulighed for at tage uddannelsen som mesterlære. Det første år bliver du oplært hos mester i en virksomhed. Oplæringen hos mester træder i stedet for uddannelsens grundforløb på skole.