Økonomi for Beklædningselever
Uddannelsesaftalen mellem elev og virksomhed omfatter, at virksomheden udbetaler løn efter gældende overenskomst til eleven i hele aftaleperioden, herunder de skoleophold der indgår i aftaleperioden. Løntabsgodtgørelsen ligger på omkring 80 % ved skoleophold. Uddannelsesaftalen skal oprettes, inden eleven starter på grundforløbet.
Elevlønsatser på Trin 1 og 2 - Løn- og refusionssatser for eleven
På nuværende tidspunkt kan man holde sig orienteret vedr. satser gældende for beklædningselever på følgende links:
Textil- og beklædningsoverenskomst
Støttemuligheder under uddannelse (3F)
Tekstil- og Beklædningsassistent elever (trin 1)
For voksen elever (VEUD) er der særlige overenskomstaftalte lønsatser, der kan oplyses ved henvendelse til 3F eller Dansk Tekstil og Beklædning .
Ferie / feriepenge
For elever med uddannelsesaftale er ferielovens bestemmelser gældende, særligt ferieloven §9, stk. 1-3
AER tilskud og refusion
Undervejs i praktikperioden skal eleven på skoleforløb. Når disse skoleforløb er overstået, vil der fra AER automatisk blive udbetalt en økonomisk godtgørelse i form af elevrefusion.
Satser for lønrefusion i 2010:
1. års elever: 2.060 kr. pr. skoleuge
2. års elever: 2.310 kr. pr. skoleuge
3. års elever: 2.600 kr. pr. skoleuge
4. års elever: 2.910 kr. pr. skoleuge
Voksenelever*: 4.060 kr. pr. skoleuge
Oplysningerne får AER fra skolen, så beløbet der udbetales svarer til elevens fremmøde. Se flere oplysninger på www.aer.dk.
Aktuelle refusionssatser kan ses på; www.atp.dk
Befordringstilskud
Virksomheden skal udbetale transportgodtgørelse til eleverne under skoleopholdene, såfremt der er mere end
Praktikophold i udlandet
Hvis praktikuddannelsen gennemføres på en virksomhed i udlandet via en dansk virksomhed, skal den uden-landske virksomhed forhåndsgodkendes af det Faglige Udvalg for Beklædning.
Hvis praktikuddannelsen på den udenlandske virksomhed udgør mere end en måned i et land inden for EU eller EFTA, dækker AER efter ansøgning udgifter til:
- forskellen mellem den danske og udenlandske elevløn
- alle rejseudgifter
- alle flytteudgifter
Aktuelle regler og tilskudsmuligheder kan ses under fanen AER på www.atp.dk
Præmie til virksomheder
Alle virksomheder der pr. 5. november 2009 tager en elev, kan få en præmie (denne ordning er gældende indtil 31/12 2010). Den bliver udbetalt på følgende måde:
Efter 1. måned i virksomheden (prøvetid): 6.000 kr.
Efter 2. måned i virksomheden (prøvetid): 6.000 kr.
Efter 3. måned i virksomheden (prøvetid): 6.000 kr.
Efter 4. måned i virksomheden: 16.000 kr.
Efter 7. måned i virksomheden: 16.000 kr.
Det vil sige at virksomheden kan få op til 50.000 kr. pr. elev. Udbetalingen sker via udfyldelse af blanket, der skal sendes til AER. Blanketten kan hentes på www.atp.dk, hvor der også kan læses mere om præmieordningen.
Præmieordningen er tidsbegrænset, og løber til og med 2010. I løbet af efteråret 2010 vil ordningen blive evalueret med henblik på om den skal fortsætte, ændres eller helt stoppes.
Denne præmieordning erstatter tidligere præmieordninger, så der altså pr. 5. november 2009 kun er én præmieordning, og ordningen omfatter ikke voksenelever*.