Godkendelse som praktikvirksomhed
Uddannelsen til beklædningshåndværker kan gennemføres i de virksomheder, som er godkendt som praktikvirk-somheder.
Det er det Faglige Udvalg for Beklædning, som godkender en virksomhed som praktiksted. Godkendelsen sker ud fra et elektronisk ansøgningsskema, der kan rekvireres på www.industriensuddannelser.dk. Klik her for direkte link!
Ved godkendelse af en praktikvirksomhed vil Det Faglige Udvalg eventuelt foretage en besigtigelse i virksomheden. Dette sker for at afklare virksomhedens egnethed som praktikuddannelsessted i forhold til beklædningsuddannelsens profilretninger og trin.
Det Faglige Udvalg for Beklædning meddeler de godkendte virksomheder under hvilke betingelser de er godkendt. Det er også udvalget, der orienterer erhvervsskolerne for beklædningsuddannelsen om godkendelsen.
Hvis Det Faglige Udvalg ikke kan imødekomme en ansøgning, meddeles dette til virksomheden. Et afslag kan ankes til Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder.
Krav til praktikvirksomheder
Det er et krav til virksomheden, at der under praktikuddannelsen vil være mindst én faglig kompetent medarbejder, der kan påtage sig ansvaret for, at eleven uddannes i forhold til det trin i beklædningsuddannelsen, som virksomheden har ansøgt om godkendelse til. Endvidere skal virksomheden have en kontaktperson til erhvervs-skolen under elevens skoleophold.
Godkendelsen som praktikvirksomhed kan omfatte hele trin 1 og trin 2 eller dele af disse. Oftest vil godkendelsen omfatte den profil, der afspejler virksomhedens hovedproduktion. Virksomheden kan godkendes som prak-tikvirksomhed for én eller flere elever af gangen.
Beklædningsuddannelsen er inddelt i to trin.
På trin 1 uddannes eleven til Tekstil- og Beklædningsassistent
På trin 2 uddannes eleven til Beklædningshåndværker.
Kravene til praktikvirksomheder i forhold til trin 1 og trin 2 er følgende:
Trin 1 og 2
Virksomheden skal kunne gennemføre praktikuddannelse inden for mindst en af hovedprofilerne: Design, Konstruktion eller Produktion
Trin 2: Beklædningshåndværker
For godkendelse som praktikvirksomhed inden for uddannelsens trin 2 skal virksomheden kunne tilbyde praktik-uddannelse i en eller flere af profilerne.
